Efterår 2013

Efterår 2013

 

 

Dansk Møbel Kontrol

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pressemeddelelse 02/07/2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ny presseanlæg

29. januar 2010

 

 

Pro-Wood fik opmærksomhed og ordre via Wood Supply

15. Januar 2010 - af Maria Berg Badstue Pedersen

 

Efteråret 2013 har været meget positivt for Pro-Wood A/S, idet vi har indgået aftaler med flere nye storkunder, hvilket har bevirket, at vi har haft et meget atypisk efterår med et ordreboom, hvor det plejer at være en rolig periode oven på sommerens hektiske tid.

 

Styrkelse af kvalitetsniveauet hos Pro-Wood A/S

Medlem af Dansk Møbelkontrol

Som et led i vores kvalitetsplan og med henblik på at styrke vores kvalitetsniveau er vi i foråret 2012 blevet medlem af Dansk Møbelkontrol.

I den anledning har en konsulent fra Dansk Møbelkontrol gennemgået vore produktion og skriver bl.a. i besøgsrapporten vedrørende Pro-Wood A/S’ personale og interne kvalitets-/kontrolsystem:

2.3 Personale

I forbindelse med de mange varierende arbejdsopgaver, drøftede vi vigtigheden af at have faglige dygtige medarbejdere, og hvordan man kan sikre, at de enkelte medarbejdere kan overlappe hinandens arbejdsområder og derved undgå problemer i produktionen når en medarbejder er syg eller vælger at forlade jobbet. Det er min opfattelse, at det faglige niveau blandt virksomheden medarbejdere er i top.

3.1 Internt Kvalitets/-kontrolsystem

Den interne kvalitetskontrol beror primært på en slutkontrol uden nogen egentlig beskrevet procedure, udført af de medarbejdere, som forestår pakning til forsendelse.

Da det er dygtig faglige medarbejdere som forestår kontrollen, er det sjældent at der sker fejl.

Læs rapporten her

 

 

 

Nyansættelse hos Pro-Wood A/S

Pro-Wood A/S har pr 1. juli 2012 med ansættelsen af Gitte Patschinsky udvidet organisationen. Som ”Teknisk sælger” får Gitte ansvaret for internt og eksternt salg hos Pro-Wood A/S. Gitte bliver således den daglige kontaktperson for vores kunder og leverandører.

Gitte har tidligere haft en tilsvarende stilling hos Labflex A/S (tidl. Byrum A/S), hvor hun gennem en længere årrække har arbejdet med salg, kunderådgivning, kalkulationer og projekter, med fokus på kundetilpassede løsninger. Derigennem har hun en solid erfaring  med mange af de opgaver og forståelse for de kundebehov, som hun vil møde i Pro-Wood. Kvalitet og kundeservice er vigtige begreber for Gitte – og her ser vi et godt match til Pro-Wood som leverandør af kvalitetsprodukter inden for møbelindustrien.

Vi er derfor sikre på, at Gitte bliver et stort aktiv for både Pro-Wood A/S, vores kunder, leverandører og øvrige forretningsforbindelser.

Pro-Wood A/S fremstiller specialprodukter i træ efter kundeønsker og idé. Virksomheden er bl.a. underleverandør til Randers+Radius, Labofa, Howe og andre danske møbelproducenter. Baggrunden for ansættelse af Gitte er den fortsat voksende kundekreds, som Pro-Wood A/S oplever som følge af virksomhedens kvalitetsniveau og kundeservice. Pro-Wood A/S vil med ansættelse af Gitte udbygge salgsindsatsen og øge afsætningen yderligere.

Gittes kontaktoplysninger hos Pro-Wood A/S er: gitte@prowood.dk og telefon: 86 56 01 11

Venlig hilsen

Pro-Wood A/S

Kim Mildahl

Adm. direktør

Mobil  26 19 22 43

______________________________________________________________________

Pro-Wood A/S har investeret i nyt stort presseranlæg, Presseplanet måler 3150*1600 mm. Vi tilbyder oplimning af emner, hvor vi presser dine vare, eller leverance af oplimede plader.

Vi har meget kort leveringstid.

Kontakt os for uforbindende tilbud.

Positiv opmærksomhed via Wood Supply har spredt sig som ringe i vandet for nyetablerede Pro Wood, der har fået indtil flere henvendelser.
 
I september kunne man læse i Wood Supplys nyhedsbrev, at R. Randers A/S solgte sin træproduktionsafdeling til den tidligere værkfører Kim Mildahl, der førte afdelingen videre under navnet Pro-Wood

Den nyhed var der mange aktører i den danske træ- og møbelindustri, der fandt interessant. I hvert tilfælde modtog Kim Mildahl efterfølgende indtil flere henvendelser – hvoraf mindst én er blevet til en ordre. 

- Jeg er positivt overrasket over den opmærksomhed artiklen har afstedkommet. Vi har fået kontakt med arkitekter, håndværkere og en inventarvirksomhed, fortæller han. 

Han er især blevet overrasket over, hvordan Wood Supply nærmest fik startet en hel kædereaktion af begivenheder. 

- Tømrerfirmaet henvendte sig til os, fordi de kendte en arkitekt, der havde læst om os i nyhedsbrevet, fortæller Kim Mildahl, der ikke er den eneste, der har nydt godt af effekten af en kædereaktion. 

Mund-til-mund-metoden førte til medlemskab 
Henvendelser og nye kontakter gjorde at Kim Mildahl fik øjnene op for Wood Supply. Men det var først efter et besøg af en kollega, der fortalte om Wood Supplys fortræffeligheder, at han tog den endelige beslutning. 

Det må jeg prøve tænkte han – og som tænkt, så gjort. Kim Mildahl og Pro Wood meldte sig ind på Wood Supply, hvor han i dag er et tilfreds og meget aktivt medlem. 

Blod på tanden 
Siden er det gået slag i slag, og Kim Mildahl har allerede anvendt Wood Supplys funktionaliteter "Markedspladsen" og "Kapacitet tilbydes". 

- Der har været en stor interesse for vores opslag, fortæller han, og selvom interessetilkendegivelserne ikke direkte har givet nogle ordrer, så har han absolut fået blod på tanden, og vil helt sikkert også i fremtiden anvende Wood Supply.